Sider

mandag den 26. marts 2018


Cyklerne har været den sidste tur hos cykelhandleren (http://www.lykkecykler.dk/) som har været så venlig, at give os et minikursus i små-reparationer og hjulpet os med, at pakke dem ned i kasser til flyveturen. Vi har også styr på det nye udstyr der skulle købes ind til turen og vi har prøvepakket cyklerne. Nu venter vi bare på flyveren, der skal flyve os til Japan.
 
Vi starter med at flyve til Tokyo som ligger på øen Honshu. Her nyder vi storbylivet i tre dage inder vi køre med toget nordpå til byen Sendai. Sendai bliver starten for vores cykeleventyr, der bevæger sig nordpå langs Stillehavskysten. Når vi kommer til Honshus nordspids ruller vi om bord på færgen til øen Hokkaido. På Hokkaido skal vi cykle rundt til, blandt andet de mange forskellige nationalparker hvor vi skal nyde den storslåede natur.

Vi håber Japan byder på masser wifi så vi kan opdatere vores eventyr på bloggen.