Farvel til Japan

Så er der ikke mange timer til vi må sige farvel til Japan for denne gang, og sikke en oplevelse det har været. Vi har haft så mange gode oplevelser her i Japan, at vi helt sikkert også siger "på gensyn" for vi er sikre på at vi vender tilbage på et tidspunkt.
Naturen er uovertruffen og varieret med bjerge, strande, vilde klippekyster, vulkaner og storslåede skove.
Vi har mødt utrolig venlighed fra en lang række mennesker, som alle har bidraget til at gøre vores tur helt fantastisk, særligt vil vi nævne cykelhandleren, der kørte efter os på landevejen med et par handsker til Elsa, samt kvinden der kørte ud til os med kold iste da vi var på vej op af en stejl bakke.
Det har passet os rigtigt godt at udforske Japan på cykel, da det gør at man møder folk på en helt anden måde - man fanger deres interesse, og man ser også alt det, der ligger udenfor de store attraktoner, og vi kommer til de steder hvor busser og tog ikke kan tage os.
Som cyklist er man del af et fællesskab af andre langturscyklister og motorcyklister, hvor man hilser på hinanden, hjælper hinanden og snakker undervejs. Vi har opdaget at vi er en del af det tohjulede fællesskab sammen med motorcyklisterne, da de alle hilser på os og viser os thumbs-up, når de kører forbi os.

De tohjulede vagabonder takker af med et: "Japan - tak for nu -og på gensyn"

　

Lidt tal om turen:
Varighed: 2 måneder
Antal kilomter cyklet: Cirka 2000
Antal punkteringer: 1 (på den andensidste cykeldag)
Stykker sushi spist: Dette tal er så stort at det normalt kun finder anvendelse indenfor astronomiens verden - men hvis man ligger alle stykkerne efter hinanden kan de nok nå fra Japan til Danmark
Overnatninger: I fly: 2, Færge: 2, Hostel: 4, Hotel: 12, Riders house: 2, Camping: 36, heraf 14 gratis
Budget: Cirka 20.000 kroner per person inklusiv flybilletter

Tyveriforsøg: Da en ravn lettede med vores morgenmad i næbet (en hel pose rosinboller). Heldigvis kunne den ikke opnå ordentlig flyvehøjde med denne last, så da Rasmus jagtede den som en løbsk giraf, fik vi bollerne tilbage.

Koldeste temperatur: En 16 kilometers nedkørsel fra et bjergpas i 5 grader, modvind og regnvejr. Vi måtte stoppe hver anden kilomter og varme vores fingre på maven for at få følelsen tilbage
Varmeste temperatur: 32 grader og høj luftfugtighed i Sendai. Vi bevæger os fra aircon til aircon og fra iskaffe til iskaffe - eller det er som at springe fra iglo til iglo i helvede

Udsigten fra Tokyo Metropolitan Government bygning

På en klar dag kan man se Mount Fuji herfra

Tokyo er ved at gøre klar til OL værtsskabet - her ses de tre maskotter

Det olympiske flag som skal bruges til åbningsceremonien

Vi har været på besøg i Tokyo Stock Exchange

De sidste cykeldage

Vi har som noget nyt valgt at slå teltet op det samme sted fire dage i træk, nemlig en hyggelig campingplads i Furano, i en bred dal omkranset af bjerge. Herfra har vi cyklet dagsture rundt i området, og vi har haft en enkelt vejrfast dag, hvor det regnede som lodrette striber gennem luften, og man blev gennemblødt på et splitsekund, hvis man vovede sig udenfor. Heldigvis fik vi også nogle fine cykeldage, men opklaringen i bjergene lod vente for længe på sig, så vi nåede desværre ikke op i bjergene og vandre.


Herfra cyklede vi over to bjergpas og ned til Hokkaidos sydlige kyst, hvor vi hoppede på færgen til Sendai, og i går morges trillede af færgen i 32 graders varme og fuld sol og med papirtynde cykeldæk. Cykeleventyret nærmer sig sin afslutning, og sikke et eventyr det har været!

Endelig opklaring, og vi kan se bjergene omkring Furano

Flere steder i Japan har vi set hel perfekt frugt til uhyrlige summer. Her 500 kr for to meloner

Vi cykler dagsture fra Furano. Det er rart til en afveksling ikke at have al bagagen med på cyklen 

Vi har slået lejr nær en golfbane, så det skal naturligvis prøves, selvom det minder mere om kroket end golf.

Rasmus har placeret sig i sandbunkeren

Vi har gået en 18-hullers bane på 19 slag...eller..."nu kyler jeg snart den kølle ud i kornmarken, når den ikke kan skyde lige"

Vi og cyklerne er rykket akut i læ for regnen i et køkkenskur på campingpladsen. Senere på aftenen faldt vi i snak med en japaner, der havde været på cykelferie i Danmark i 1971 og så billeder af ham og cyklen i Skagen

Campingpladserne er utroligt fine, og man kan overnatte her for 15 kroner. Vi undrer os over om campingpladserne drives i kommunalt/statsligt regi, eftersom de alle steder har været utroligt billige eller gratis

Rasmus pumper cykel. Heldigvis er der opsyn med at det bliver gjort ordentligt

Vores første punktering, heldigvis foran en lille hyggelig café. Elsa citerer Vigga "Rasmus, du skal køre ordentligt!"

Vi er lige trillet af færgen i Sendai i 32 graders varme, sikke et klimaskift fra Hokkaido

Gratislæsning af manga-tegneserier i kiosken

Ordensreglerne på færgen. Man må da heller ingen ting...

Japansk hyggecykling i Hokkaidos bjergdale

Fra Akan nationalpark cyklede vi ned i Hokkaidos lavland, brede dale med små landbrug klemt inde mellem to bjergkæder. Mens vejret i bjergene fortsat driller, har vi haft nogle rigtigt fine cykeldage i dalene. Her ligger gårdbutikker, ismejerier og vingårde langs de småt trafikerede landeveje. Vi har dog også taget nogle højdemeter og er flere dage steget over 600 højdemeter for at komme op over bjergpas og ned i næste dal.

Fra Akan går turen ad små grusveje for at komme ud af nationalparken

Vi nyder at der er så mange vejstrækninger stort set uden trafik

Vores camp i Ashoro. I mange byer er et hjørne af byparken indrettet til campister

Kalorier til rugbrødsmotoren....nej, sushimotoren. Når vi bor nær en by, plejer vi at købe sushi til aftensmad

Turen går videre gennem flade dalområder med små landbrug og gårdbutikker

Vi er brudt ind i en vinkælder

Vi har lagt vejen forbi en vingård

Gårdene ligger smukt i landskabet

Vi er på vej mod en gård med eget ismejeri - det kræver dog lige en indsats med 600 højdemeters stigning

Kvægfarme i højlandet

Belønningen efter at have forceret 600 højdemeter er is med græskarsmag fra gårdens eget ismejeri

Luksusfrokost. Vi fik vores eget lokale, hvor vi sidder ved lave borde og får frisklavet sushi

Hjemmebragt sushi

Vi camperer i en park, hvor der i sæsonen flyves med varmluftsballonner.
Der var dog ikke nogen i luften, da vi lagde vejen forbi

Vi har 92 km foran os, blandt andet med passage af et pas med 600 højdemeters stigning

Midt på en 92 km bjergetape finder vi en café med hængekøje, iskaffe og lækkert hjemmebagt brød

De 92 km belønnes med en skøn lejrplads

Vi opdager at det er lørdag, for der er andre end os...

Lavendelmarkerne er ved at springe ud

Vi har slået os ned på denne lejrplads i tre dage for at cykle dagsture ud blandt blomsterparker og landbrugsområder

Et par minutter fra vores campingplads

Roller Coaster Road - det er nemt at se hvor navnet kommer fra

Der er mange blomsterparker i dette område

Lupinerne stortrives på Hokkaido

Vores nye hatte

Akan Nationalpark - topbestigning af rygende vulkan

Sibirien har vist tænder af os. En iskold nordenvind direkte fra Sibirien har fået temperaturen ned på 7 grader og givet os vindstød så vi var lige ved at vælte. Samtidig virker det som om skyerne havde besluttet at dumpe en måneds regn ned over vores små cykelhjelme i løbet af et døgns tid, så vi har måtte ændre lidt på planerne og har også haft et par overnatninger indendørs i Rider Houses, simple logier forbeholdt cyklister og motorcyklister.

Fra Abashiri cyklede vi ind mod bjergene og Akan Nationalpark, som er hjemsted for store søer, bjerge og uberørte skove. Desværre har vi haft meget lave skyer de første cykeldage, så vi har ikke rigtigt kunne se bjergene, men det har været et fint landskab alligevel med enorme skove. Vi har set en del hjorte, og har også set en bjørnebæ (er vi ret sikre på).

Ved den smaragdgrønne Onnetto Lake lå vi på campingplads, da det endeligt klarede op - og hvilket syn: Nærmest lige i vores baghave lå to store vulkaner på knapt 1500 meter. Det tog ikke lang tid at skifte cykeltøjet ud med vandretøj, og så var vi på vej op af vulkanen, en tur med cirka 1000 højdemeters stigning, først gennem tæt skov og tilsidst i løst vulkangrus langs siden af krateret, hvor vulkanen med en hvæsende lyd som en arrig kat spytter røgskyer ud. Et landskab så smukt og underligt. På begge sider af stien var der rygende vulkankratere og svovldunst, og terrænnet var malet med hele farvepaletten: Røde klipper, turkis og gule søer, og alverdens nuancer af mineralske sten.
Efter en hård og stejl nedstigning fra vulkanen endte vandrestien direkte ved varme kilder - perfekt!

Endeligt kan vi se Akan Nationalparks vulkaner og bjerge -det er klaret op

På en råkold cykeldag gør det godt med fodbad i varme kilder

Vi cykler gennem store skovområder med masser af højdemeter

Café hvor man sidder med fødderne i varmt fodbad, mens man får kaffe og kage

Vores campingplads - hvor der er varmt fodbad under spisebordet -
vi er ret begejstrede for konceptet, specielt i det kolde vejr

I Akan Nationalpark og på vej mod endnu et bjergpas -
vi er snart klar til Tour de France og tænker at det bliver alt for nemt for os at køre uden oppakning

Så klarede det op og vi fik endeligt vulkanerne at se

Vores camp ved Onnetto Lake. Telt med fundament

Vi er gået stejlt op gennem skoven og er nu over trægrænsen og blandt vulkaner

Man bliver nærmest høj af at vandre i dette landskab

Vulkanen hvæser og ryger

Vi kan kigge direkte ned i krateret

Toppen er næsten nået

Vulkankrateret i knapt 1500 meters højde

Rasser i røg og damp

Under os ligger uberørt skov med et par enkelte småbyer så langt øjet rækker

Vulkankrateret

En svovlgul sø i krateret

Vi er påbegyndt 1000 højdemeters nedstigning

Vi er på vej ned og trægrænsen nærmer sig