Akan Nationalpark - topbestigning af rygende vulkan

Sibirien har vist tænder af os. En iskold nordenvind direkte fra Sibirien har fået temperaturen ned på 7 grader og givet os vindstød så vi var lige ved at vælte. Samtidig virker det som om skyerne havde besluttet at dumpe en måneds regn ned over vores små cykelhjelme i løbet af et døgns tid, så vi har måtte ændre lidt på planerne og har også haft et par overnatninger indendørs i Rider Houses, simple logier forbeholdt cyklister og motorcyklister.

Fra Abashiri cyklede vi ind mod bjergene og Akan Nationalpark, som er hjemsted for store søer, bjerge og uberørte skove. Desværre har vi haft meget lave skyer de første cykeldage, så vi har ikke rigtigt kunne se bjergene, men det har været et fint landskab alligevel med enorme skove. Vi har set en del hjorte, og har også set en bjørnebæ (er vi ret sikre på).

Ved den smaragdgrønne Onnetto Lake lå vi på campingplads, da det endeligt klarede op - og hvilket syn: Nærmest lige i vores baghave lå to store vulkaner på knapt 1500 meter. Det tog ikke lang tid at skifte cykeltøjet ud med vandretøj, og så var vi på vej op af vulkanen, en tur med cirka 1000 højdemeters stigning, først gennem tæt skov og tilsidst i løst vulkangrus langs siden af krateret, hvor vulkanen med en hvæsende lyd som en arrig kat spytter røgskyer ud. Et landskab så smukt og underligt. På begge sider af stien var der rygende vulkankratere og svovldunst, og terrænnet var malet med hele farvepaletten: Røde klipper, turkis og gule søer, og alverdens nuancer af mineralske sten.
Efter en hård og stejl nedstigning fra vulkanen endte vandrestien direkte ved varme kilder - perfekt!

Endeligt kan vi se Akan Nationalparks vulkaner og bjerge -det er klaret op

På en råkold cykeldag gør det godt med fodbad i varme kilder

Vi cykler gennem store skovområder med masser af højdemeter

Café hvor man sidder med fødderne i varmt fodbad, mens man får kaffe og kage

Vores campingplads - hvor der er varmt fodbad under spisebordet -
vi er ret begejstrede for konceptet, specielt i det kolde vejr

I Akan Nationalpark og på vej mod endnu et bjergpas -
vi er snart klar til Tour de France og tænker at det bliver alt for nemt for os at køre uden oppakning

Så klarede det op og vi fik endeligt vulkanerne at se

Vores camp ved Onnetto Lake. Telt med fundament

Vi er gået stejlt op gennem skoven og er nu over trægrænsen og blandt vulkaner

Man bliver nærmest høj af at vandre i dette landskab

Vulkanen hvæser og ryger

Vi kan kigge direkte ned i krateret

Toppen er næsten nået

Vulkankrateret i knapt 1500 meters højde

Rasser i røg og damp

Under os ligger uberørt skov med et par enkelte småbyer så langt øjet rækker

Vulkankrateret

En svovlgul sø i krateret

Vi er påbegyndt 1000 højdemeters nedstigning

Vi er på vej ned og trægrænsen nærmer sig