Efter at have fulgt nordkysten med dens store søer og små gårde og landbrug er vi gået i vejr-hi i byen Abashiri. Et grumt regnvejr hamrer ned over hele Hokkaido, men heldigvis er vi rykket indendørs i et såkaldt Riders House, en type logi, der kun må benyttes af de to-hjulede, dvs cyklister og motorcyklister. Her overnatter man i sovesal på gulvet sammen med andre på tur for den nette sum af 40 kroner. Vi deler en sovesal med to japanske motorcyklister og en australsk familie på cykler.
Japan har jo ry for at være et meget dyrt land at besøge, og nogle ting er da også rigtigt dyre, men for et par gamle durkdrevne backpackere er det alligevel muligt at besøge landet uden at starte en ny finanskrise.
Her er lidt eksempler:
Overnatning: Rigtigt mange campingpladser er gratis, mens de resterende typisk koster 20-40 kr. Riders houses koster 40-50 kr. I storbyerne koster et dobbeltværelse på business hotel fra 300 kr, hvis man reserverer tidligt - men vi har også måtte punge 600 kr ud, fordi vi reserverede sent samtidig med der var festival i byen
Mad: Frokostmenuer kan altid findes til 25-50 kroner. Her får man oftest en menu bestående af en varm ret, ris, salat og en suppe, samt tit te til
Kaffe: En kop god varm kaffe eller iskaffe koster 5 kr på 7-11 eller tilsvarende japanske døgnkiosker.
Aftensmad: Supermarkedernes sushibokse bliver sat ned i pris cirka en time inden lukketid. Vi har reddet os nogle festmåltider på denne vis.
Vin: En flaske udemærket rødvin: 25-30 kr
Vand: Vi har drukket vandhanevand hele vejen
![]() |
Langs nordkysten af Hokkaido ligger flere enorme søer med små hyggelige landeveje omkring |
![]() |
Supermarkederne har et kæmpe udvalg af sushi |
![]() |
Der var festival i Sapporos gader mens vi var der |
![]() |
Ølkendere vil vide at Sapporo har et kendt bryggeri - Rasmus prøvesmager naturligvis bryggen |
![]() |
Lejren er sat og maden på bordet |
![]() |
Vi har rimeligt meget plads på campingpladsen - igen er vi de eneste campister |
![]() |
Det nordlige Hokkaido er landbrugsland med bjerge i baggrunden |
![]() |
Rasmus med sit daglige skud mokka. Vi besøger ofte 7-11, da her er wifi, toiletter, skraldespande, man kan fylde sine vanddunke...og en kop rigtigt god kaffe koster 5 kr |
![]() |
Vores camp ved søen |
![]() |
Hjem kære hjem |
![]() |
En nedlagt toglinje er blevet til en fin cykelsti - flere steder er de gamle lokomotiver parkeret langs cykelstien |
![]() |
Vi er rykket indendørs i ly for et grueligt regnvejr. Vi deler sovesalen i et Riders House med en australsk familie og to japanske motorcyklister |
Lidt om cykelpakning:
![]() |
I sidetaskerne pakker vi det grej som vi skal bruge i løbet af dagen |
![]() |
I styrtasken har vi værdigenstandene,så den er nem at tage med. Tasken på stangen er fyldt med snacks |
![]() |
Rygsækken er sat på tværs af bagagebæren og pakket ind i regnslag |
![]() |
Klar til afgang |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar