Vild klippekyst og flyvende cykelben

Fra Okushiri Island tog vi færgen til den lille havneby Setana, hvor campingpladsen lå med en fantastisk udsigt over den klippekyst, vi skulle cykle videre ad de kommende dage. Og det var et syn, som bare fik os til at glæde os endnu mere til de næste cykeldistancer, for vi kunne kigge ud på silhuetter af bjerge og forreven klippekyst. På campingpladsen var vi endnu engang de eneste campister på trods af at der var to ansatte på arbejde. De tjener forhåbentligt godt i højsæsonen, for ellers er det svært at se hvordan det hænger sammen.


De næste dage har været drømmedistancer at cykle. Kysten er så utroligt smuk med sine mange forrevne klipper og små farvestrålende fiskerlandsbyer, og vores ben har været flyvende. Den ene dag tilbagelagde vi 105 km samt gik en mindre vandretur. Hver aften har lejrpladserne budt på havudsigt og solnedgang. Den ene aften så vi endda to delfinflokke svømme forbi, mens vi sad og kogte spaghetti. Først brød ryggene havoverfladen tæt på land, og så samtidig længere ude til havs. Den nærmeste flok har nok været på cirka 8 delfiner, og med en noget større flok længere ude.


Denne del af kysten har været spækket med tunneller, og den ene dag cyklede vi igennem ikke mindre end 24 af slagsen (i alt 25,5 km hvor den længste er 3,75 km), næste dag 16.


Ved byen Otaru mødte vi igen den fantastiske venlighed, som vi allerede har været heldige at møde så mange gange her i Japan. Ruten fra byen og op til campingpladsen bød lige på 200 højdemeter og en 15% stigning, så vi knoklede på trætte ben med at komme op af bakken - til fods og trækkende cyklerne. Pludselig holder en bil ind til siden, tænder katastrofeblinket og ud hopper en dame, som overrækker os en pose med to iskolde flasker iste, som hun har været i kiosken og købe til os. Hun må have overhalet os længere nede af bakken, og så kørt i kiosken for at købe forfriskninger til os.

Udsigt fra vores campingplads i Setana

Turen går videre nordpå langs Hokkaidos vestkyst. Her er mange fine klippeformationer

På et højtliggende kap holder vi pause ved denne park - med overdækket kaffepavillion 

Vi er nu på solnedgangssiden af øen

Godmorgen. Da det er lyst kl 3.30 og solen går ned kl 19.15 har vi fået en mærkelig døgnrytme. Ofte står vi meget tidligt op. Denne morgen havde vi hjulene på asfalten kl 6.15 

Ruten gik gennem en lidt større by, så vi kunne få dejlig sushi frokost.

Kyststrækningen fortsætter med at overraske os hver gang vi runder et sving.

For hver 200 meter har man lyst at stoppe og beundre udsigten

Byerne er små og består ofte af en række farvestrålende huse ved foden af bjergene samt en lille havn

To trætte mænd

Denne del af kysten er spækket med tunneller. På en dag kørte vi gennem 24 tuneller 

Endnu en tunnel.

På en solrig dag nyder vi faktisk at komme i skygge i tunnellerne ind i mellem

Vi har nået Kap Kamui og kan kigge tilbage på en kyst, hvor klipperne bryder havoverfladen som store hajtænder

Kap Kamui

Cykelbenene får lov at vandre lidt som afveksling

Den smukkeste kyststrækning vi endnu har passeret

Godnat...

Kysten fortsætter med at forkæle os med den ene fantastiske udsigt efter den anden

Bag de forrevne klipper ligger grøn jungle-lignende skov og bjerge. Det giver nogle gode højdemeter 

 

Klippespir

Otaru er en historisk havneby med kanaler og gamle pakhuse