Okushiri Island på to hjul

Fra Hakodate gik turen sydpå langs kysten. På andendagen krydsede vi over halvøen ad små snoede bjergveje næsten uden trafik til den overdøvende baggrundsmusik af tusindvis af cikader i de skovdækkede bjerge.
Ved den første by på vestkysten gik vi sultne ind på en restaurant efter at have tilbagelagt 40 kilometers bjergkørsel for at få noget solidt foder i maven. Efter et par bidder af sin mad må Elsa erfare, at hvad hun tror er en lækker lynstegt ret med kylling - sandsynligvis - er en tallereken mavesæk fra en gris, som hun af vanvare er kommet til at bestille, grundet sin uformåen i det japanske sprog. Ihvertfald lignede det post-elastikker med fimrehår, og sådan smagte det også. Denne kulinariske katastrofe medførte en svælgen i selvmedlidenhed der sjældent er set magen, og hun har faktisk været vegetar lige siden.
Ved vestkysten fandt vi en fantastisk fin lejrplads med havudsigt på en lille ø, ikke langt fra byens havn, hvilket var heldigt, da vi næste morgen skulle med færgen over til den lille ø Okushiri, der ligger et par timers sejlads fra kysten.
Ved ankomsten til Okushiri er det første der sker, at flere kommer hen for at snakke med os i havnen, og endda forærer os nogle småkager til turen, så vi følte os rigtigt velkomne. Okushiri har været en fantastisk naturoplevelse. Vi har cyklet ad småveje uden trafik, og har både haft udsigter over den forrevne klippekyst og de grønne bjerge, som udgør størstedelen af øen. Derudover har vi besøgt øens tsunami-museum (øen blev ramt af en frygtelig tsunami i 1993), badet i varme kilder og besøgt en vingård.

Okushiris vartegn er denne særprægede klippeportal

Når navigation bliver udfordrende

Vi kom forbi et kloster på vejen

En af vores lejrpladser. Da det blev heftigt regnvejr om aftenen var vi glade for at kunne lave mad ved det overdækkede borde-bænkesæt

Turen går ad småveje blandt skovklædte bjerge

En kulinarisk katastrofe er under opsejling.
Om få øjeblikke vil Elsa opdage at det ikke er kylling på tallerkenen men mavesæk fra en gris....!

Tænk at denne sten kan holde balancen

En af vores bedste lejrpladser. Vanen tro har vi stort set det hele for os selv

Der går fine vandrestier rundt i området omkring vores lejr

På færgen til Okushiri. Man tager naturligvis skoene af inden man går ind i færgens opholdsrum

Ramen er en kraftig nudelsuppe, som vi ofte får til frokost.

Okushiri Island er småveje og klippekyst

Camp Kryb og Kravl. Efter at vores telt havde været invaderet af myrer, edderkopper og flåter, en pelset larve på størrelse med en mus var flyttet ind i Rasmus' sko, og en slange havde ormet sig væk lige under cyklerne foretog vi en hastig retræte fra lejren