Et par skønne dage i Tokyo og en togtur på sammenbruddets rand

Vi har haft et par skønne dage i Tokyo, hvor vi har hygget os med god sushi og kaffe, besøgt fine parker og templer, og set skyskrabere og et menneskemylder uden lige.
Overalt i Tokyo er der utroligt pænt og rent, folk er fantastisk velklædte og høflige og behagelige at omgås.
Samtidig er der totalt anderledes ting at forundres over, som for eksempel caféer, hvor katte spankulerer rundt mellem gæsterne og man kan betale i dyre domme for at fordre dem, eller caféer med pindsvin i små bure indrettet som dukkehuse, hvor hver cafégæst får sit eget pindsvinebur ved sin plads.
Så er der hele manga-universet og spillehaller med en larm, der er så infernalsk at det lyder som om tredje verdenskrig er brudt ud, bare døren derindtil går op.

I dag har vi taget hurtigtoget Shinkansen til Sendai, et tog der ligner en rumraket og nærmest flyver henover skinnerne med raketfarten 330 kilometer i timen.
Vi havde først spurgt på turistinformationen om vi måtte have cyklerne med i Shinkansen og fået at vide at det måtte vi godt. Dernæst havde vi gjort opmærksomme på at vi havde cykler med, da vi købte togbilletten, og fik at vide at det ikke var noget problem.
Men ak, da vi var på vej til Shinkansen-perronnen i morges blev vi stoppet af en togkonduktør, der sagde at vi ikke måtte have vores cykler med - de var for store. Efter at have tilkaldt sin chef og slået op i diverse regelbøger var svaret nej, og ingen af vores forklaringer hjalp.
Vi måtte ikke få lov at komme op på perronnen, og fik at vide at vi skulle gå ned at få refunderet vores billetter, og skulle sende vores cykler med posten, da man slet ikke må have cykler med på toget i Japan. Vi havde netop undersøgt det grundigt, da det var en vigtig del af vores plan for resten af turen. På sammenbruddets rand gik vi til billetkontoret for at få refunderet billetterne og fik så at vide at vi gerne måtte have cyklerne med, hvis vi skruede hjulene af.
Vores lettelse var meget stor, da vi endelig sad på vores sæder inde i Shinkansen med de adskilte cykler i en kasse bag sædet.
På vej ud af togstationen i Sendai fik vi så en ganske vist lavmælt men meget bestemt reprimande af en togkonduktør, som pegede på vores cykler, rystede på hovedet og viftede pegefingeren foran os. Der var ingen tvivl om hvad han mente om sagen, mens vi begyndte at overveje om optagelserne til "Lost in translation 2" var igang rundt omkring os, og vi med fagter forsøgte at forklare situationen med en iver så vi kunne have været med i Gæt og grimasser.
Det bliver spændende om vi får lov at tage cyklerne med tilbage til Tokyo, når turen engang om knapt to måneder går sydpå, men der er heldigvis længe til.
Vi er meget imponerede over dette tog, og hvor effektivt det hele ellers fungerer. Toget afgår præcist på sekundet, og det er bogstaveligt taget på sekundet. I de få minutter toget standser ved perronnen drøner et højeffektivt rengøringshold igennem toget og rengør det, hvorefter de stiller sig op på række langs med toget og bukker for passagererne, som så gengælder ved at bukke tilbage.

Nu er vi i Sendai, hvor de sidste indkøb og forberedelser er i gang, inden pedalerne bringer os videre.

Når ikke man forstår menuen er det praktisk at maden er udstillet i plastikversion.
Det siges at Japan er et dyrt land, og det kan det bestemt også være,
men mange spisesteder har menuer til 25 kr