Vi er vel ankommet til Tokyo med vores cykler, noget vi har været meget spændte på, men alt har bare flasket sig for os. Vi blev kørt til lufthavnen af Elsas forældre med cyklerne i trailer og i lufthavnen tog de pænt i mod dem.
Da vi ankom til Tokyo lufthavn blev vi mødt af en mand med et skilt med vores navn, og han havde cyklerne klar til os på en bagagevogn. Herfra skulle vi med toget ind til Tokyo, og efter at en stationsmedarbejder havde målt cykelkasserne og stemplet en tilladelse på kasserne, fik vi lov at tage dem med toget.
Herfra blev det vanskeligt at transportere dem videre til hotellet stadig indpakket, så vi samlede cyklerne på metrostationen og trillede ned til hotellet, hvor vi har fået lov at parkere cyklerne på vores værelse på 5. sal.
 |
Ankomst i Tokyo Lufthavn med usædvanligt meget bagage |
 |
Vi har slæbt cyklerne med i metroen - godt det ikke er myldretid |
 |
Herfra går det ikke at slæbe kasserne længere, så vi samler cykler på metrostationen -
godt at cykelhandleren har givet os mange fif til cykelsamling |
 |
Cyklerne har fået lov at dele værelse med os - vi nænner ikke at parkere dem på gaden |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar