Sider

mandag den 25. juni 2018

Japansk hyggecykling i Hokkaidos bjergdale

Fra Akan nationalpark cyklede vi ned i Hokkaidos lavland, brede dale med små landbrug klemt inde mellem to bjergkæder. Mens vejret i bjergene fortsat driller, har vi haft nogle rigtigt fine cykeldage i dalene. Her ligger gårdbutikker, ismejerier og vingårde langs de småt trafikerede landeveje. Vi har dog også taget nogle højdemeter og er flere dage steget over 600 højdemeter for at komme op over bjergpas og ned i næste dal.



Fra Akan går turen ad små grusveje for at komme ud af nationalparken


Vi nyder at der er så mange vejstrækninger stort set uden trafik

Vores camp i Ashoro. I mange byer er et hjørne af byparken indrettet til campister

Kalorier til rugbrødsmotoren....nej, sushimotoren. Når vi bor nær en by, plejer vi at købe sushi til aftensmad

Turen går videre gennem flade dalområder med små landbrug og gårdbutikker

Vi er brudt ind i en vinkælder

Vi har lagt vejen forbi en vingård

Gårdene ligger smukt i landskabet

Vi er på vej mod en gård med eget ismejeri - det kræver dog lige en indsats med 600 højdemeters stigning

Kvægfarme i højlandet

Belønningen efter at have forceret 600 højdemeter er is med græskarsmag fra gårdens eget ismejeri

Luksusfrokost. Vi fik vores eget lokale, hvor vi sidder ved lave borde og får frisklavet sushi

Hjemmebragt sushi

Vi camperer i en park, hvor der i sæsonen flyves med varmluftsballonner.
Der var dog ikke nogen i luften, da vi lagde vejen forbi

Vi har 92 km foran os, blandt andet med passage af et pas med 600 højdemeters stigning

Midt på en 92 km bjergetape finder vi en café med hængekøje, iskaffe og lækkert hjemmebagt brød

De 92 km belønnes med en skøn lejrplads

Vi opdager at det er lørdag, for der er andre end os...

Lavendelmarkerne er ved at springe ud

Vi har slået os ned på denne lejrplads i tre dage for at cykle dagsture ud blandt blomsterparker og landbrugsområder

Et par minutter fra vores campingplads

Roller Coaster Road - det er nemt at se hvor navnet kommer fra

Der er mange blomsterparker i dette område

Lupinerne stortrives på Hokkaido


Vores nye hatte

mandag den 18. juni 2018

Akan Nationalpark - topbestigning af rygende vulkan

Sibirien har vist tænder af os. En iskold nordenvind direkte fra Sibirien har fået temperaturen ned på 7 grader og givet os vindstød så vi var lige ved at vælte. Samtidig virker det som om skyerne havde besluttet at dumpe en måneds regn ned over vores små cykelhjelme i løbet af et døgns tid, så vi har måtte ændre lidt på planerne og har også haft et par overnatninger indendørs i Rider Houses, simple logier forbeholdt cyklister og motorcyklister.

Fra Abashiri cyklede vi ind mod bjergene og Akan Nationalpark, som er hjemsted for store søer, bjerge og uberørte skove. Desværre har vi haft meget lave skyer de første cykeldage, så vi har ikke rigtigt kunne se bjergene, men det har været et fint landskab alligevel med enorme skove. Vi har set en del hjorte, og har også set en bjørnebæ (er vi ret sikre på).

Ved den smaragdgrønne Onnetto Lake lå vi på campingplads, da det endeligt klarede op - og hvilket syn: Nærmest lige i vores baghave lå to store vulkaner på knapt 1500 meter. Det tog ikke lang tid at skifte cykeltøjet ud med vandretøj, og så var vi på vej op af vulkanen, en tur med cirka 1000 højdemeters stigning, først gennem tæt skov og tilsidst i løst vulkangrus langs siden af krateret, hvor vulkanen med en hvæsende lyd som en arrig kat spytter røgskyer ud. Et landskab så smukt og underligt. På begge sider af stien var der rygende vulkankratere og svovldunst, og terrænnet var malet med hele farvepaletten: Røde klipper, turkis og gule søer, og alverdens nuancer af mineralske sten.
Efter en hård og stejl nedstigning fra vulkanen endte vandrestien direkte ved varme kilder - perfekt!




Endeligt kan vi se Akan Nationalparks vulkaner og bjerge -det er klaret op


På en råkold cykeldag gør det godt med fodbad i varme kilder

Vi cykler gennem store skovområder med masser af højdemeter

Café hvor man sidder med fødderne i varmt fodbad, mens man får kaffe og kage

Vores campingplads - hvor der er varmt fodbad under spisebordet -
vi er ret begejstrede for konceptet, specielt i det kolde vejr

I Akan Nationalpark og på vej mod endnu et bjergpas -
vi er snart klar til Tour de France og tænker at det bliver alt for nemt for os at køre uden oppakning

Så klarede det op og vi fik endeligt vulkanerne at se

Vores camp ved Onnetto Lake. Telt med fundament

Vi er gået stejlt op gennem skoven og er nu over trægrænsen og blandt vulkaner

Man bliver nærmest høj af at vandre i dette landskab

Vulkanen hvæser og ryger

Vi kan kigge direkte ned i krateret

Toppen er næsten nået

Vulkankrateret i knapt 1500 meters højde

Rasser i røg og damp

Under os ligger uberørt skov med et par enkelte småbyer så langt øjet rækker

Vulkankrateret

En svovlgul sø i krateret

Vi er påbegyndt 1000 højdemeters nedstigning

Vi er på vej ned og trægrænsen nærmer sig



tirsdag den 12. juni 2018

Tæt på Sibirien - samt sparetips til Japan

Efter et par afslappende hviledage i Hokkaidos hovedstad Sapporo med besøg på ølmuseum, bøf på steakhouse og farvestrålende festival med optog og dans i gaderne, hoppede vi på et tog til nordkysten af Hokkaido. Herfra kan man på en klar dag se til Rusland, og om vinteren fryser havet til så man kan tage på isbryder cruise ud at kigge på havisen.


Efter at have fulgt nordkysten med dens store søer og små gårde og landbrug er vi gået i vejr-hi i byen Abashiri. Et grumt regnvejr hamrer ned over hele Hokkaido, men heldigvis er vi rykket indendørs i et såkaldt Riders House, en type logi, der kun må benyttes af de to-hjulede, dvs cyklister og motorcyklister. Her overnatter man i sovesal på gulvet sammen med andre på tur for den nette sum af 40 kroner. Vi deler en sovesal med to japanske motorcyklister og en australsk familie på cykler.


Japan har jo ry for at være et meget dyrt land at besøge, og nogle ting er da også rigtigt dyre, men for et par gamle durkdrevne backpackere er det alligevel muligt at besøge landet uden at starte en ny finanskrise.


Her er lidt eksempler:
Overnatning: Rigtigt mange campingpladser er gratis, mens de resterende typisk koster 20-40 kr. Riders houses koster 40-50 kr. I storbyerne koster et dobbeltværelse på business hotel fra 300 kr, hvis man reserverer tidligt - men vi har også måtte punge 600 kr ud, fordi vi reserverede sent samtidig med der var festival i byen
Mad: Frokostmenuer kan altid findes til 25-50 kroner. Her får man oftest en menu bestående af en varm ret, ris, salat og en suppe, samt tit te til
Kaffe: En kop god varm kaffe eller iskaffe koster 5 kr på 7-11 eller tilsvarende japanske døgnkiosker.
Aftensmad: Supermarkedernes sushibokse bliver sat ned i pris cirka en time inden lukketid. Vi har reddet os nogle festmåltider på denne vis.
Vin: En flaske udemærket rødvin: 25-30 kr
Vand: Vi har drukket vandhanevand hele vejen


Langs nordkysten af Hokkaido ligger flere enorme søer med små hyggelige landeveje omkring

Supermarkederne har et kæmpe udvalg af sushi

Der var festival i Sapporos gader mens vi var der

Ølkendere vil vide at Sapporo har et kendt bryggeri - Rasmus prøvesmager naturligvis bryggen

Vi har lært lektien og har købt de officielt til tog godkendte cykeltasker for ikke at risikere at blive afvist på perronen igen. Cyklerne skal splittes i småstykker for at kunne være der. Pedaler, styr, bagagebærer, skærme og hjul afmonteres. Heldigvis er Rasmus blevet ret ferm til at samle dem, blandt andet hjulpet af et kursus hos cykelhandleren

Lejren er sat og maden på bordet

Vi har rimeligt meget plads på campingpladsen - igen er vi de eneste campister

Det nordlige Hokkaido er landbrugsland med bjerge i baggrunden

Rasmus med sit daglige skud mokka. Vi besøger ofte 7-11, da her er wifi, toiletter, skraldespande, man kan fylde sine vanddunke...og en kop rigtigt god kaffe koster 5 kr

Vores camp ved søen

Hjem kære hjem

En nedlagt toglinje er blevet til en fin cykelsti - flere steder er de gamle lokomotiver parkeret langs cykelstien

Vi er rykket indendørs i ly for et grueligt regnvejr. Vi deler sovesalen i et Riders House med en australsk familie og to japanske motorcyklister

Lidt om cykelpakning:


I sidetaskerne pakker vi det grej som vi skal bruge i løbet af dagen

I styrtasken har vi værdigenstandene,så den er nem at tage med. Tasken på stangen er fyldt med snacks 

Rygsækken er sat på tværs af bagagebæren og pakket ind i regnslag

Klar til afgang